HELHEDSPLAN - NYT BOLIGOMRÅDE NORD FOR AARHUS

I samarbejde med Stebark har CSO deltaget i et nyt byudviklingsprojekt nord for Aarhus med fokus på miljøvenlige initiativer, fællesskaber og inkluderende boligområder.

Boligerne består i en variation af lave etagebyggerier og rækkehuse, og henvender sig derfor til en bred vifte af beboere. En stor del af boligerne henvender sig mod store fælles grønne gårdrum, der rummer et udvalg af forskellige aktivitetsmuligheder og grøn beplantning. Gårdrummene er af varierende størrelser og karakter, der giver mulighed for både sociale fællesaktiviteter og at finde et hjørne, hvor man kan sidde i ro og nyde omgivelserne.

De åbne forhaver og og en høj prioritering af grøn beplantning i gadebilledet, understøtter liv og ophold i overgangen mellem bygning og uderum, og skaber oplevelser i øjenhøjde og et trygt gadebillede. Samtidig skaber forhaverne og det aktive gadebillede mulighed for spontane møder mellem naboer.

Der er prioriteret en variation i materialevalg og facade udtryk, der giver de enkelte boliger et mere personligt præg og bidrager til en naturlig let orientering i området.

Rækkehuse, etageboliger

Nord for Aarhus

2023

20.000 m²

Udvikler

Typologi

Lokation

År

Størrelse

Bygherre