ATRIUMHUSET

Denne villa blev skabt som svar på en særlig vision fra bygherren - et ønske om at skabe en bolig, der ikke blot var et hjem, men en privat oase, som tilbød et højere niveau af privatliv og intimitet.

Villaen er opbygget af tre volumener, der smukt forenes omkring en åben atriumgård. De tre volumener, der udgør villaen, er anlagt i en dynamisk formation som skærmer for indblik samtidig med at der opnås optimale dagslysforhold. For at imødekomme grundens skrånende terræn mod syd er de tre volumener forskudt fra hinanden vertikalt - på den måde opstår tre forskellige niveauer i huset og der opnås flere positive gevinster som både dækker æstetiske/arkitektoniske og rumlige løsninger.

Solens vandring over himlen hen over dagen, resulterer i et spændende og varieret gårdrum med foranderlige skygger og refleksioner.

Materialerne, der er brugt i bygningen, er nøje udvalgt for at skabe et harmonisk og tidløst udseende. Villaens ydre er konstrueret af en lys teglsten, der reflekterer det naturlige lys og giver en subtil elegance. For at tilføje taktilitet, varme og karakter er facaderne mod atriumgården beklædt med cedertræslister.

Villa

Skanderborg

2019

200 m²

Privat

Typologi

Lokation

År

Størrelse

Bygherre